Developed by Co3

Skandinavisk designpris til børnebestik 

 



Et nyt dansk-designet børnebestik, ToddlerTable Cutlery, blev fredag formiddag kåret som vinder af Formland Design Award – Autumn 2009. Bag designvinderen står de to københavnske firmaer, Fabrikators og ToddlerCompany, der under åbningen af Formland Autumn 2009 i MCH Messecenter Herning fik overrakt DKK 100.000 i markedsføringsbidrag og en prisstatuette som synligt bevis på den skandinaviske pris.  
 
ToddlerTable Cutlery er designet af Josefine Bentzen. Designeren har lagt vægt på at skabe et bestik, der understøtter barnets motoriske udvikling. Bestikket er formgivet ud fra den særlige måde, børn griber om tingene på. Den skandinaviske priskomité, der står bag valget af vinderen, giver følgende motivering: 
  
"Det er barnets eget bestik. Formen er god med et skaft, der fylder hele hånden ud. Formen – kombineret med et anti-glid materiale på skaftet – betyder, at barnet har et godt greb om bestikket, som hurtigt kan være med til at gøre spisning på egen hånd til en god oplevelse. Farverne er lige i øjet, og udtrykket er unikt. Bestikket er legende, praktisk og meget tiltalende – det pynter på et veldækket bord. Og så er det skabt i et miljøvenligt materiale. En ny, oplagt idé til dåbsgaven" lyder det fra komitéen.  
  
Den vejledende udsalgspris for ToddlerTable Cutlery er DKK 299. 
 
De øvrige nominerede firmaer til Formland Design Award var EGO med en kollektion i bambus, Eva Denmark med Eva Trio Køkkenværktøj, PK Design – Design House Stockholm med knagen Arrow og Hornvarefabrikken med vaserne Anines. Der var i alt indsendt 70 produkter til bedømmelse ved Formland Design Award – Autumn 2009.   
 
Yderligere oplysninger om ToddlerTable Cutlery:
Fabrikators ApS, Hellerupvej 3A, 2900 Hellerup, tlf. +45 6086 5678 eller www.fabrikators.com.

Besøg Formland
Messeoversigt
Tog
Fly

Udstil på Formland
Book en stand
Servicetilbud
Messeoversigt 

TREND
Download Farvekort

Om Formland
Dato & Åbningstider
Fakta
Messebilleder
Arrangør

Formland Design Award
Deltag

Om konkurrencen
Awardkomitéen
Tidligere vindere